Kategorier
Fugle

ASIO – ornitologisk info

ASIO – gruppen fra Århus er fyldt 50 år!

Ideen til ASIO fødtes – som så mange andre ideer til fugleprojekter
blev det – i en sen, sikkert lettere rødvinsfugtet nattetime mellem
Karsten Bjørnkjær og mig.
Vi tilbragte mange af den slags nætter fyldt med vanvittige indfald og
mere eller mindre filosofiske diskussioner. Nogle ganske få førte
til noget fornuftigt – Én af dem førte til ASIO.

ASIO er slægtsnavn for en gruppe af ugler der er repræsenteret
over hele Verden. Navnet er forkortet og følger formålet:
”The Academy for Selective, International Ornithology”
ASIO skulle indsamle, redigere og distribuere information om fugle.

gulbrystet værling

Hvad blev der af gruppen og medlemmerne?

Medlemmernes forskellighed blev drivkraften i ASIO, der uden
sammenligning udviklede sig til  den mest produktive amatørgruppe
dansk ornitologi har set.

Det er også forskelligheden, der har sendt flere af medlemmerne
videre professionelt med aktiviteter der startede hos ASIO.

Læs en del af ASIOs historien hér:   ASIO

Kategorier
Personligt

Corona-tid, Corona-flid

Fokus flytter – der gør vi nok også!

….. så nu går vi så småt i gang med at rydde ud:
én arkivbox, én skuffe, ét skab, ét rum, én etage ad gangen!
Ulla er startet i det helt små og tømmer sin samling af sukker-
poser -vemodige drys af minder fra nord, syd, øst og vest.

fjerne minderBilledet af et par poser kan måske forankre nogle erindringer.

Kategorier
Golf LOG 79

Domstolen i Mollerup

Jeg TageR ikke nogen på lårene! –
Jeg Tager Bestyrelsen på ordene!

Jeg kommer med underbyggede forslag og ideer til udvikling og forbedring af banen, økonomien og objektive muligheder.
Jeg kommer med indsigelser – skarpe, utvetydige, saglige og dokumenterede! – når regler ikke overholdes, når aftaler brydes, bortkastes eller udsættes på et unødvendigt grundlag.
Udover vedligeholdelse med renovering af nogle bunkere, fjernelse af nogle træer etc. er ingen udvikling sket på banen gennem (mindst) de seneste 7 år.   Ikke en eneste reaktion – trods gentagne påmindelser – fra Bestyrelsen efter flere medlemsgrupper for nu snart 5 år siden! på opfordring bidrog med tegninger og forslag til udvikling af banen!

Aktuelt: Mollerup har modtaget op mod 200 nye indmeldelser.
For at opnå “golfkørekortet” skal de nye gennemgå slagtræning, regelundervisning og bestå en regelprøve.
I løbet af 2020 har kun omkring 50 nye gennemgået regelundervisning og aflagt regelprøve.
Allerede trufne aftaler om at arrangere undervisning for de resterende blev udsat til 2021.  Der skulle pludselig nedsættes endnu et udvalg! til
bl.a. at “revurdere, grundigt analysere, justere,  optimeringer der forhåbentlig kunne resultere i forbedringer!”
–    150 ladt i stikken ift. DGU’s anvisninger!

 

Den slags protester eller kritik bryder medlemmer af Bestyrelsen sig ikke om.
Så nu har de ”opfundet”  et nyt sæt ”værdier”, som skal herske i klubben!

Værdierne vejrer ligeså udefineret
i vinden som klubbens flossede flag

 

… Fyret og dømt Værdiløs… !

Men Bestyrelsen har nedsat sig som domstol, voterer og afsiger nu helt udenom klubbens Ordensudvalg   (se Vedtægternes §18. Stk. 3) domme, der skal stoppe kritiske røster.
Jeg har som den første modtaget min dom.
dine holdninger, værdier og kommunikationsadfærd  – (altså  ift.  Bestyrelsen!) – er ikke forenelig med det at være frivillig rollemodel/ klubambassadør i Mollerup Golf Club”

Så fritaget for at ordne banemarkeringer, tegne Short Game bane, udmåle kortbane, lave regelundervisning osv.

Læs lidt mere hér:  protest den 07juli  Brev til Peter Thomsen
svar til MGC – fyring  –  Hele historien kommer senere!

 

Kategorier
Personligt

“indsKYEDelse”

Sideveje på nettet og Facebook
Jeg er aldeles inaktiv på Facebook og undgår en 
større skare af "venner", som blot ville skuffes 
over manglen på opslag.
Men du kender helt sikkert til det der skete: 
man sidder bag skærmen og arbejder med noget 
helt andet og op dukker et nyt venneforslag 
- denne gang fra en "xy" KYED.
Min datter venter (stadig tålmodigt!) på en bog
om mit liv. I bogen indgår fortællingen om en 
digtsamling, som lærlingeskolen i Århus udgav 
som årsskrift for 55 år siden! - Navnet Kyed
mindede mig om at jeg til bogen skulle tjekke en
anden person: Jesper Kyed Knudsen - som havde 
leveret illustrationer til digtene.
(Digtsamlingen og dens lidt bizarre historie
kommer hér på siden i løbet af vinteren!)
 
Jespers navn har altid siddet i mit hoved, 
selvom vi traf kun hinanden én gang: nemlig 
den dag vi højtidligt blev hædret af en stribe
kulturpersonligheder med portvin og kransekage  
på byens rådhus!

Nu benyttede jeg endeligt lejligheden til at  
søge efter lidt mere information om Jesper. 
Den på mange måder tragiske beretning om hans 
liv fandt jeg på hans datters, Lines hjemmeside. 
Læs den hér: 
https://www.facebook.com/LineKyedKnudsen/posts/880706138644118/