Kategori: Omkring mig

Månedsskifte og Stemningsskifte
fra november til december

Det er tid at få indhentet de “glemte” kontoropgaver!

Der er ingen som kreative børn …..

Et hold skolebørn har dekoreret
den grimme transformerstation overfor skolen
til en miniatureudgave af boligblokke bagved!

______________________________________________________________________________________________________

og voksne puslespillere  ……….

En engelsk amatørmatematiker designede i 2022 en “mosaikflise” med den egenskab at flisen ikke gentager sig selv nedlagt i et mønster.

Dagligdagens matematiknørd vil sikkert hurtigt opdage at mosaikflisen er opbygget ud fra ligesidede sekskanter i kongruente størrelser.

_______________________________________________________________________________________________________

Hvad kom ikke med i “Bogen til PIA”? – i første omgang!

Talrige fortællinger, hundredvis af billeder og kopier af opslag på registre, internettet og arkiver er ikke med i ”Bogen til PIA” af den ene eller anden grund.

Der må naturligvis blive meget tilovers fra 10 GB materiale med over 7000 filer + et utal mails til myndigheder, enkeltpersoner, en amerikansk base, en række virksomheder mv.!

Mange fortællinger er valgt fra – måske fordi en anden umiddelbart forekom mere interessant eller der fandtes billeder mm..   Flere fortællinger vil helt sikkert dukke op på hjemmesiden senere.

Emner som i familieafsnittet er valgt fra, fordi de ikke hørte til i den direkte Rasmussen-slægt. Til gengæld har opgaven afdækket andre spændende og interessante historier, der var på vej til at blive glemt.

Et eksempel: Søgningen efter min morbror Ole Preben Rasmussen og tante Karens børn drillede.
Jeg kendte fornavnene på alle 4 børn, Jeppe. Lene, Claus og Hanne og på Karens 19 år yngre bror Ole – kaldet ”Lille Ole” som voksede hos familien. Men alle 4 havde ændret navn fra Rasmussen til Staunsager.
Claus har taget Staunsager til mellemnavn og beholdt Rasmussen som efternavn. Han er dermed den sidste bærer af familienavnet.

Staunsager stammer fra tante Karen’s far, Anders Sørensen som tog navnet efter sin far i 1904. Han blev gift med Anna Claudine Boldig.
De fik tvillingerne Karen og Søren i 1927. Begge får navnet Boldig efter moderen og Staunsager efter faren.
Efter faren død gifter Anna Claudine sig med Fritz Holck Kraul.  De får sønnen Ole –  ”Lille Ole” i foråret 1946.

”Lille Ole” og jeg er næsten lige gamle, begge født i 1946.
Vi spillede korrespondanceskak mellem Frederiksværk og Viby i teenage-årene.
Jeg ved ikke hvad der siden er blevet af ham.

Bonus i arbejdet med bogen til Pia  blev en uventet opstilling af en oversigt til ”Staunsager”.  Se den hér:  Staunsager-Kraul

Billede fra ca. 1968

Kontakt blev skabt til alle!  –  Næsten!

Bogen til PIA er færdig.  Den udkommer i begyndelsen af november.

Det var vanskeligt at finde illustrationer til fortællingerne om mit liv, men let nok at skrive teksten, hvilke glimt og anekdoter der skulle med, når en mulig illustration endelig var fundet!
Om valget er faldet på de “rigtige” ved jeg ikke, men blandt  de fravalgte fortællinger vil adskillige dukke op hér på siden.

Det var et kæmpearbejde at finde frem mine 5 fætre og 4 kusiner, der er efterkommere af min mormor og morfars 5 børn.  Flere har jeg aldrig mødt eller kun mødt en enkelt gang for mere end 50 år siden.

Siden min skoletid har jeg kun  haft kontakt til tvillingerne Birte og Ole, der boede i Grenå.
Min fætter Jeppe (f. 1948) og hans søster Lene (f. 1950) er desværre begge døde for mange år siden.
Ældste fætter Per (billedet) og hans datter Amalie anede ingen i familien eksisterede!
Yngste kusine Chili  mødte jeg for første gang i maj 2023!
Ældste kusine i min generation, Gitte rejste til Tyskland i 1962, hvor hun blev gift med Raymond Heron, en amerikansk soldat udstationeret i Wiesbaden.  Gitte døde i 2004 og efterlod sig sønnen Christopher.

 – vi mangler Christopher!

Nu 52-årige Christopher er den eneste nulevende slægtning, vi ikke har kunnet finde trods mange fakta og talrige kontakter til privatpersoner og offentlige myndigheder og kommuner i turistområdet ved Rhinen, hvor alt tyder på han opholder sig.

Linket beskriver vores store anstrengelser https://www.merlink.dk/wp-content/uploads/STD-bog-11-Gitte-10-23-08-DE-2.pdf

”Bogen til PIA” er endelig skrevet færdig og gået i trykken. Det har taget sin tid! – Til jul er det 6 år siden Pia forærede mig bogen:

”Far Fortæl – Giv dine erindringer videre”

Det blev til meget mere end erindringer.  Da skrivningen nåede til ”familie” stod det klart at min viden var mildt sagt begrænset.

Der havde ikke været kontakt til kusiner og fætre i et halvt århundrede!  Flere havde jeg aldrig mødt.   Med Ullas hjælp fandt vi frem til dem alle og midt i søgningen dukkede endda en ”ukendt” fætter og hans datter op!

Min nyfundne og min gefundne familie gav sig begejstret i kast med at levere deres bidrag til afsnittet ”Familieliv”, som dermed er blevet til bogens absolut mest interessante og spændende. Og allermest fantastisk er mødet med familiemedlemmer jeg ikke kendte eller ikke set i mere end et halvt århundrede.

Gamle sort-hvide fotos der scannes og 50 år gamle dias der digitaliseres lever ikke op til nutidens standarder fra selv de mindste mobiltelefoner.  Men illustrationer er dér og kvaliteten en del af charmen.

Bogen udgives privat og kun til familien.  Enkelte afsnit eller udsnit f.eks. fra ”Fugleliv” bliver løbende publiceret hér på sitet.

PT  /  25.oktober 2023

Bogen til min datter – bliver bogen til børn og børnebørn

Skrevet marts 2022:   Min datter forærede mig til jul – altså for 5 år siden ! – en bog med titlen:  “FAR FORTÆL – Giv dine erindringer videre”.

125 sider med vel 300 spørgsmål til besvarelse og med plads til indsættelse af billeder eller hvad der kunne være med til at fortælle min historie.

Indholdet satte tankerne i gang. Det er i grunden meget lidt børn reelt kender til indholdet i forældrenes arbejdsdag.  Og selv om vores børn har haft lejlighed til at være på kombinerede forretnings- og turistrejser til bl.a. USA, Rusland, Cypern, Schweiz mv. er det nok alligevel et begrænset indtryk de reelt har fået.

Et fantastisk liv – og helt sikkert ikke helt almindeligt

Mit krøllede sind fik hurtigt problemer med at besvare de mange spørgsmål. Det syntes som om spørgsmålene kørte i ring, så jeg besluttede at gå i gang på computeren i stedet.

Jeg besluttede yderligere at stoppe fortællingen omkring år 2005-2008. Mit arbejdsliv sluttede omkring 2006.  Vores søn Robert var flyttet hjemmefra og blev gift i 2007.  Og Pia, som havde sat hele projektet i gang sluttede på gymnasiet i 2008, flyttede på Skovdalsvej, startede sit studie på Uni. Sammenfaldene passede fint med at afslutte bogen dér.

Tilføjelser oktober 2023!  –  I marts 2022 anså jeg mig for 2/3-del færdig.
Men så indtraf “katastrofen”:  et afsnit om familien skulle flettes ind. Skrivningen afslørede en total mangel på fakta. Min fætter Ole, som er den eneste jeg har haft jævnlig kontakt med, nåede til samme erkendelse.

Det tog ét år at finde frem til familien og i marts 2023 var manuskriptet klar med bidrag fra fætre og kusiner! Nu kunne bogen trykkes og udkomme som et påskeæg!? –  Nej – der manglede min ældste kusine Gitte, der var flyttet til Tyskland som 20-årig i 1962.

Det kom til at tage yderligere 6 intense måneder at få afdækket hendes historie.  Desværre viste det sig at hun var død i 2004.  Hun efterlader sig en søn, som vist nok bor ved Rhinen vest for Wiesbaden.  Han er det eneste familiemedlem vi ikke har kunne lokalisere trods omfattende eftersøgninger.

Da vi nåede slutningen af september gjorde vi en sidste anstrengelse med henvendelse til en halv snes lokale personregistre, aviser og adskillige privatpersoner.  Ingen har kunnet hjælpe os det sidste stykke vej.   16. oktober  sluttede vi af og sendte bogen til trykkeriet.
Lidt mere om den omfattende søgning kan du læse fra d. 27. oktober i artiklen: “Hvor er Christopher Heron”

Pia har givet grønt lys til at bogen bliver til både Robert, hende selv og deres børn / vores børnebørn, som jo ved endnu mindre om deres bedsteforældres liv udenfor fødselsdagenes og højtidernes sammenkomster.

PT  /  26. oktober 2023

Rosenvangs Allé bød sin nye familie velkommen indenfor d. 17. september 2021.

Inden vi flyttede omkring hjørnet havde vi skrevet historien om bøgen og huset færdig.
Det er måske ikke almindeligt at aflevere en historisk beskrivelse af et almindeligt hus’ eksistens gennem 90 år.
Hvem har tegnet det? – Hvem har boet dér? – Hvem var de? –  Hvad lavede de ved huset?  – Og ja, hvor gammel er bøgen?

Men så ….  kom fru Corona og leverede god tid til hjemmesysler bag PC-skærmen.

Vi havde gennem årene skrevet ned hvad der var lavet og hvornår og kunne krydre historien med billeder, gamle tegninger mm.
Det blev tid til at stykke historien sammen.  Læs om Bøgen og Huset hér:  historien RA 27

Louise og Jacob flyttede ind for mindre end et år siden. Nu er de i gang med at skrive videre på historien….

Vi glæder os til at læse den.

Familien blev senest forøget med GABRIEL – født i november 2020.

Vi er allerede “beriget” med to herlige piger på nu henholdsvis 11 og 13 år fra vores søn ægteskab.

Som alle gode bedsteforældre synes vi naturligvis at børnebørnenes evner helt igennem er enestående, hvad enten det drejer sig om at tegne, om matematisk kunnen eller læsningens kunst, om at spille fodbold eller svømme osv ….  for sådan er det jo!

Vi besøgte svigersøn, datter og Gabriel i midten af maj i Hareskovby og syntes selvfølgelig Gabriel viste flere særlige evner: …..  til at kaste ting fra sig – og til at springe omkring med kost og gribe fat i støvsugeren?

I en familie hvor tal, tegning og teknik dominerer og politik er et næsten
ligegyldigt emne kommer hans politiske tiltag dog højst overraskende!

I begyndelsen af maj tilbragte vi en uge sammen i Skagen.

Da Gabriel fik øje på kost og fejeblad gik han straks i gang!

Der fejes ellers ikke noget under gulvtæppet hér i familien!

Efter næsten 40 år er vi flyttet  ……

den 01. oktober fra Rosenvangs Alle til Ullas barndomshjem på Skovdalsvej, som har været i familien Mortensens eje siden 1951!
Fam. Mortensen / Thomsen rykker man ikke bare rundt på ……Vi flytter ikke langt – geografisk set kun lige over hækken – for grundene støder bageste hjørner op mod hinanden.
Se bare hér: Rosenvangs  Allé i baggrunden – Skovdalsvej i forgrundenSå en flytning lyder jo enkelt, men garagen på Skovdalsvej ligger bagest på grunden og spærrer, så flytningen er foregået med knap 200 meter omkring hjørnet – i stedet for 0 meter over hækkenDen røde rute har den lille røde Nissan kørt med trailer flere hundrede gange og mindst lige så mange gange har Ulla ageret transport- og flyttekompagni  med trillebør eller sækkevogn.
En flytning helt uden tilkald af flyttefirma har været noget af en opgave for os 75-årige, men resulteret i flere muskler og færre kilo!
Og indflytningen fra 26 veldisponerede rum til 14 rum i en umage formation, med færre kvadratmeter og med habengut fra 40 år er en endnu ikke afsluttet øvelse.

Men nu har vi skrevet vores del af husets historie efter næsten 40 år og håber de nye ejere vil tilføje nye kapitler til …..  historien RA 27

Ulla & Peter / december 2021